Trækulsgrillet lammemørbrad med oliven, grønne tomater, artiskokker og citronskum

Det skal du bruge

Lammemørbrad

8 flotte walisiske lammemørbrad (ca. 120 g kød per pers.)

1 bdt. timian, salt og peber


Nicoise oliven flager

400 g nicoise oliven uden sten

Skal af 1 citron

50 g sukker

200 g æblesaft


Skum på brændte citroner og salvie

165 ml god olivenolie

75 g brændt citronsaft

25 cl god hvidvin

50 g dansk honning

30 g salvieblade


Grillede artiskokker

4 artiskokker

Lage:

100 g olivenolie

1 dl hvidvin

2 kviste timian

1 kvist rosmarin 2 laurbærblade

Skal og saft fra 1 citron 

Sådan gør du

Lammemørbrad

De klargjorte mørbrad pensles med god olivenolie og krydderes godt med salt og peber. Sørg for, at dine trækul er meget varme, da mørbrad ikke skal have mere end et par minutter på begge sider.

Kom mørbrad på grillen og kom samtidig 1⁄2 bundt af timianen på kullene, så mørbrad bliver let røget under processen. Når kødet er færdigt, efterkrydderes.
Lad kødet trække i resten af timianen ca. 4 min.


Nicoise oliven flager

(Forberedes dagen eller ugen før). Alle ingredienserne kommes op i en blender og blendes til massen er helt glat. Smør massen tyndt ud (2 mm) på bagepapir og lad den tørre natten over i ovnen ved 40 gr.


Skum på brændte citroner og salvie

Halver citronerne og læg dem med skærefladen ned i en pande. Når de er let sorte, tages de af, og saften presses fra og sigtes. Kog honningen op, kom salvieblade i og tilsæt dernæst resten af ingredienserne. Giv et let opkog og lad saucen trække i 10 min, hvorefter denne sigtes. Saucen smages til og skummes op med en stavblender.


Grillede artiskokker (forberedes dagen før)
Kog din lage op og kom dine tournerede artiskokker i og giv et opkog. Lad dem trække i lagen til dagen efter, hvor de flækkes og grilles.

Anret de grillede lammemørbrad med Nicoise olivenflager, skum, grillede artiskokker og grønne tomater. 


Grillede grønne tomater

Altid et hit på grillen! Tomaterne skæres i tykke skiver, krydderes med timian, salt og peber og grilles i 30 sek.

Præsenteret af:

Brian Mark Hansen

Søllerød kro

#

Information

Antal 4

Print opskrift