Lammekølle i sennep og rosmarin med blomkålssalat

Det skal du bruge

1500-2500 g walisisk lammekølle

2 kviste rosmarin

2 fed hvidløg

4 spsk. dijonsennep


Blomkålssalat

1 blomkål

1 bakke rucola

2 dl rapsolie

4 spsk. grov dijonsennep

1 skalotteløg

2 spsk. fintskåret purløg

75 g solsikkekerner

Salt/peber


Kartoffelkrydderurtemos

800 g kartofler

100 g smør eller 1 dl mild olivenolie

2 kviste løvstikke og/eller ramsløg

5 kviste persille

1 bundt forårsløg

Salt/peber

Sådan gør du

Hak rosmarin og hvidløg. Pensl lammekøllen med sennep og rul den derefter i rosmarin og hvidløg. Grill: Indirekte grill under låg ca. 90 min. Stegen skal have en kernetemperatur på 60- 65°C ved benet. Lad stegen hvile min. 15 min., inden den skæres i skiver og serveres.


Blomkålssalat

Hak purløg og skalotteløg fint og vend dem i rapsolie og sennep. Skær blomkålen i små buketter og vend dem deri. Smag til med salt og peber. Lad trække ca. 1 time. Lige inden servering skylles rucola og vendes sammen med blomkålen. Solsikkekernerne ristes på en pande og drysses over salaten.


Kartoffelkrydderurtemos

Vask kartoflerne og skær dem i 2x2 cm tern. Kog dem møre i letsaltet vand. Mos dem groft og smag til med salt og peber. Vend mosen med grofthakket brøndkarse, løvstikke og smør eller olie. Drys med de finthakkede forårsløg lige inden servering. 


Kold Sommersauce

Rør 21⁄2 dl økologisk creme fraiche 18% sammen med 1 fed hakket hvidløg, 1 spsk revet peberrod og 3 spsk dijonsennep. Smag saucen til med salt.


Tip fra kokken

Ønsker du rosa kød, skal køllens kerne- temperatur være 60°C ved benet.

Præsenteret af:

Mette Hvarre Gassner

Restaurant Ti Trin Ned

#

Information

Antal 4
Tilberedningstid

Print opskrift