Dip og tilbehør til lam

Morten Falks favoritter til lam

Små skåle med stor smag

Sådan gør du

Persillepesto:
75 g fast ost
– parmesan eller havgus
75 g ristede hasselnødder
75 g krydderurter
(fx persille, ramsløg, basilikum)
3 dl solsikkekerneolie
Salt og friskkværnet peber
Blend ost, nødder, krydderurter
og hvidløg. Tilsæt olie stille og
roligt. Smag til med salt og peber.

Urtesmør:
250 g smør
En håndfuld af dine yndlingskrydderurter (vi har brugt persille,
estragon og citrontimian).
Hak et stort bundt krydderurter,
pisk det sammen med blødt
smør, og smag til med citronsaft.



Tomat/chili kompot:
500 g tomat
2 stk. rød chili
God olivenolie
2 fed hvidløg
Sæt tomaterne over på eftervarmen på grillen, og giv dem 2-3
timer, til de skrumper ind. Afkøl og hak dem groft med chili og hvidløg, til du får en grov
chutney. Brug den som en
hjemmelavet ketchup.

Krydderurtesalt:
Et par håndfulde krydderurter
(fx persille, estragon
og citrontimian).
God flagesalt

Lad urterne tørre i ovnen ved
50°C natten over. Knus dem, og bland dem med salt. Du kan bruge alle typer krydderurter, og det er en god måde at få brugt dem på, hvis du har mange tilovers.

Bagt hvidløgsolie:
2 hele hvidløg
1 l neutral olie (fx solsikkeolie
eller vindruekerneolie)
Halver hvidløgene, og smør
dem med en smule olie.
Bag ved 150°C i 30-40 min.
Kom olie og bagt hvidløg i en
gryde, og giv det et opkog.
Lad det trække natten over på køl. Brug til lam, grillet naan eller lav en dressing med olien. Kan også laves med alverdens krydderurter.

Præsenteret af:

Morten Falk

Køkkenchef på Kadeau på Bornholm

#

Information

Antal 4
Tilberedningstid

Print opskrift