Braiseret lammeskank med sennep, cider og rodfrugter

Det skal du bruge

4 walisiske lammeskanke
Salt og sort peber
2 løg
2 gulerødder
2 pastinakker
Olivenolie
Et par kviste timian
1 tsk. groft salt
75 cl tør æblecider500 g faste kartofler
3 spsk. grov sennep
Persille

Sådan gør du

Krydr lammeskankene med salt og peber og brun dem i olivenolie.
Tag dem op af gryden og læg til side. 

Skræl løgene og skær dem i tykke både. 

Skræl gulerødder og pastinakker og skær dem i grove stykker. 

Brun grøntsagerne i olie i gryden til de begynder at tage farve. 

Tilsæt timian og salt og kom lammeskankene tilbage i gryden. Hæld cider over, kom låg på gryden og lad retten simre i 2½ time ved 170 gr.

Skræl kartoflerne. 

Efter lammet har simret halvanden time tilsættes kartoflerne til retten sammen med sennep. 

Vend det forsigtigt rundt og lad retten simre færdig i en time. 

Server med et drys persille.

Information

Antal 4
Tilberedningstid

Print opskrift