Langtidsstegt lammekølle med bagt fennikel og koriander

Det skal du bruge

Langtidsstegt lammekølle:
1 lammekølle
1 spsk. Fennikelfrø
1 ½ spsk. Spidskommenfrø
5 fed hvidløg
2 økologiske citroner
1 bundt koriander

Ovnbagt fennikel med cayenne og dadler:
2 store fennikel
10 dadler
1 citron
½ tsk. Cayenne
Olivenolie

Korianderpesto:
2 bunder koriander (toppen af bundet fra lammekøllen + et mere)
50 g saltede peanuts
1 fed hvidløg
Saften fra 1 lime
½ dl. Sød chilisauce

Sådan gør du

Langtidsstegt lammekølle:
Stik lommer i lammekøllen med en urtekniv, så trænger krydderierne bedre ind.
Læg lammekøllen på et stort stykke stanniol.
Rist fennikel- og spidskommenfrø på en pande, til de dufter aromatiske.
Knus dem i en morter, og fordel blandingen på køllen sammen med revet skal af citroner. Hak stilkene på korianderen fint og drys dem på køllen.
(gem resten til pestoen)
Afskal citronerne når du har revet skallen, skær dem i skiver og fordel dem på køllen, sammen med de 5 fed hvidløg, som du flækker og lægger på køllen. Pak nu køllen ind i staniolen, og læg lammekøllen i et ildfastfad.
Sæt ovnen på 85 grader og lad køllen langtidsstege i 20 timer.



Kog fonden fra køllen op, jævn den og smag den til. Køllen er så mør, at du ikke behøver en kniv til at skære den. Bræk den i passende stykker og server den sammen med fennikel, lidt af saucen og korianderpestoen.

Ovnbagt fennikel med cayenne og dadler:
Flæk fennikellen fra top til bund, skyl den og skær det nederste af stokken.
Snit den fra top til bund i skiver af ca. 5mm. Læg dem i et fad. Skær dadlerne i skiver. Drys lidt olivenolie, citronskal, cayenne og salt henover. Del citronen og bag den med i fadet 12-14 minutter ved 180 grader.
Pres saften fra den bagte citron udover.

Korianderpesto:
Det hele blendes sammen. Kom ikke salt i da der er rigeligt på de saltede peanuts.

TIP!
Hvis du ikke kan lide koriander, kan du bruge persille.

Præsenteret af:

Gry Sara Windelev

VoresVilla

Information

Antal 4

Print opskrift